02:20

Tv 2 Lorry besøgte naboer til lufthavnen, der var sure over støjen. Nu melder nabokommunerne sig også på banen.

Roskilde Lufthavn udvider: Nabokommuner sure over støj

Roskilde Lufthavn får endnu flere større fly. Nu klager støj-generede nabokommuner over, at kommunen overhovedet må bestemme over byens lufthavn.

Roskilde Lufthavn har vokseværk, når det handler om størrelsen på de fly, der letter og lander i lufthavnen.

Roskilde Kommune har nemlig givet tilladelse til at femdoble trafikken med store fly fra 2662 om året til 12.000 om året i lufthavnen.

Støj fra lufthavne er meget kompleks, og vi mener ikke, at kommuner har den fornødne kompetence til at godkende lufhavne.

Pernille Beckmann, borgmester i Greve, V

Men det får nabokommunerne Greve og Høje Taastrup, der skal have de larmende fly i deres luftrum, til at klage til Miljø- og Fødevareministeren.

De mener nemlig, at staten alene skal have ansvaret for lufthavne.

- Støj fra lufthavne er meget kompleks, og vi mener ikke, at kommuner har den fornødne kompetence til at godkende lufhavne, siger borgmester i Greve, Pernille Beckmann, V.

Også naboer til lufthavnen har klaget - dog ikke over måden lufthavnen drives på, men over støjen.

- Støjen opleves voldsomt for borgerne omkring, så vi er bekymrede, siger nabo til lufthavnen, ingeniør Niels Schmidt, der har klaget til Natur- og Miljøklagenævnet. 

Læs også Roskilde Lufthavn femdobler antal charterfly: "Det støjer voldsomt"

Lufthavnen kan give arbejdspladser

Det er Roskilde Kommune, der har givet grønt lys til lufthavnens planer, og det står borgmesteren i byen, Joy Mogensen, Soc. Dem., ved.

Når vi har lufthavnen, så vil vi gerne have så meget ud af den som muligt, som for eksempel arbejdspladser

Joy Mogensen, borgmester i Roskilde, Soc. Dem

- Vi har en lufhavn i kommunen, som støjer og dermed generer naboer. Det kan vi ikke ændre på, da det er en national beslutning, men når så vi har den, så vil vi gerne have så meget ud af den som muligt, som for eksempel arbejdspladser, sagde hun, da TV 2 Lorry mødte hende i sidste uge.

Joy Mogensen fastslår, at der aldrig er er givet tilladelse til mere støj - blot nye flytyper. 

Læs også Roskilde Lufthavn er bedst til business