Roskilde-kollaps forgylder banker

Aktionærerne taber, og de danske pengeinstitutter tjener styrtende på Roskilde Banks kollaps. Sådan lyder konklusionen fra lektor Finn Østrup fra Handelshøjskolen i København, efter at han har analyseret det halvårsregnskab, som Roskilde Bank i går offentliggjorde. Det skriver DAGBLADET Roskilde.

Regnskabet kommer forud for den ekstraordinære generalforsamling i Roskilde Bank mandag, hvor aktionærerne alene samles for at overdrage aktiverne i Roskilde Bank til Nationalbanken og »Det Private Beredskab«, som er den danske finansverdens fælles selskab, som kan træde til og redde nødlidende pengeinstitutter fra egentlig konkurs.
Halvårsregnskabet viser et minus på 5,2 milliarder og en negativ egenkapital på 2,5 milliarder kroner, som er det, Roskilde Banks nuværende aktionærer efterlades med.
- De danske pengeinstitutter har via Det Private Beredskab skudt 750 millioner kroner ind i Nationalbankens overtagelse af aktiverne i Roskilde Bank. Og de penge får pengeinstitutterne meget ud af, forklarer Finn Østrup.
Han peger på fire kontante fordele for de danske pengeinstitutter:
- De får sikret de 11,5 milliarder kroner, som Roskilde Bank har lånt af de øvrige penge- og kreditinstitutter.
- De får reddet deres renommé, så de fortsat kan optage lån billigere i udlandet.
- De slipper af med en konkurrent.
- De ender formentlig med at kunne købe resterne af Roskilde Bank billigt.
Samtidig undrer lektoren fra Handelshøjskolen sig over det, han kalder manglende sammenhæng i de økonomiske udmeldinger fra Roskilde Bank.
- Alene fra den 14. juli til nu vurderer banken, at værdien af bankens udlån er faldet med 2,7 milliarder kroner fra minus 900 millioner kroner til minus 3,6 milliarder kroner. Og da banken skal opgøre den slags ud fra klare objektive indikatorer, vil det sige, at der på disse halvanden måned skulle være sket betalingsstandsninger blandt Roskilde Banks kunder på 2,7 milliarder kroner. Det hænger ikke sammen, siger Finn Østrup til DAGBLADET Roskilde.
Han konkluderer derfor, at aktionærerne muligvis ikke har fået korrekte oplysninger.
- Det her giver en stærk mistanke om, at regnskabet ikke tidligere har været opgjort korrekt, og så er der givet forkerte oplysninger til Fondsbørsen, siger Finn Østrup.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik