Roskilde Golfbane udvides med blomstermarker og vandhuller

Et nyt projekt skal bidrage med bæredygtighed og skabe mere natur i området omkring Roskilde Golfbane.

Sommerfugle, løvfrøer og brumbasser får nu endnu bedre betingelser i Roskilde.

Nationalpark Skjoldungernes Land, Roskilde Kommune og Roskilde Golfklub er nemlig gået sammen i et nyt projekt om at skabe endnu mere natur omkring golfbanen, skriver Nationalpark Skjoldungernes Land i en pressemeddelelse.

Roskilde Golfbane er i dag omgivet af naturområder som Boserup Skov, Rørmosen, Store Kattinge Sø og Skjoldungestierne, der bugter sig omkring de velplejede plæner.

Hos golfbanen ønsker man at løfte naturen i området endnu mere. Det skal blandt andet ske ved at så nye blomstermarker.

Blomstermarker skal fylde flere tusind kvadratmeter

Golfbanen har allerede vandhuller, krat og vandløb. Men nu udvides der med 2000 kvadratmeter blomstermarker og yderligere vandhuller. De såede blomstermarker består af 28 vilde, danske urter.

De nye blomstermarker vil være med til at forbedre levevilkårene for insekterne og sommerfuglene, og da mange går ture i området vil det også give et flottere syn for dem, når de går ture på stierne mellem Roskilde, Boserup og Gl. Lejre

Bedre levekår for løvfrøen

Golfbanen får ikke kun blomstermarker. Et nyt vandhul bliver også etableret og det gamle udvides. Håbet er, at det forbedre løvfrøens levevilkår, som Roskilde Kommune i en række år har forsøgt at gøre bedre. I perioden 2015-2017 satte man 1600 løvfrøer i såkaldte paddesøer ved Boserup og Svogerslev.

Flere vandhuller skal især gavne løvfrøer
Flere vandhuller skal især gavne løvfrøer
Foto: Nynne Sørgaard

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik