01:42

I 2016 kom der fuldt blus på energitårnet i Roskilde - og nu er tårnet med til at markere det, når lysfesten skaber stemning i Roskilde. I år sker det nu på fredag.

Roskilde gør klar til lysfest

Roskildes årlige lysfest starter på fredag

I hovedstaden sker det først til februar. Men allerede på fredag trykker roskildenserne på kontakten og giver vintermørket kamp til stregen. Den årlige lysfest finder nemlig sted.

Man kan være med allerede fra klokken 16, når der i Byens Hus fortælles fra den nordiske mytologi. På Roskilde Museum kan man opleve installationen "Hvor Regnbuen Ender" - og netop regnbuen får en særlig rolle ved årets lysfest.

Læs også Dronningen er med igen: Tivoli klar til ny omgang med juleklassiker

- I år undersøger Roskilde regnbuen med dens mangfoldighed, historie og videnskabelige udvikling, og du vil kunne se den skinne gennem de mange lysinstallationer, som oplyser byen. Du kan f.eks. være med i det store lysfestoptog, som bringer glæde til alle, der krydser dets vej, tage rejsen mod enden af regnbuen og møde guder og elvere, eller se og høre Bisse spille ved Sankt Laurentius Kirketårn, skriver arrangørerne på lysfestens Facebook-side. 

Klokken 18 indvier borgmester Joy Mogensen årets fest med en tale - leveret fra - en særligt oplyst talerstol.

Og mens efterårsmørket bliver tættere og tættere - ja så er der altså oplysende punkter, man kan opleve rundt om i Roskilde. Selve programmet - det kan man studere her.

Læs også Er du træt af mørket? Lyset kommer til februar