Roskilde-firma solgt

Elektronikfirmaet Sonion i Roskilde er blevet solgt til den amerikanske elektronikgigant Technitrol Inc. for knap to milliarder kroner, skriver DAGBLADET Roskilde.

Den amerikanske
elektronikgigant Technitrol Inc. meddelte sent i går aftes dansk
tid børsen i New York, at selskabet har købt
Roskilde-virksomheden Sonion A/S for 385 millioner dollars eller
hvad der svarer til 1,94 milliarder danske
kroner.Administrerende direktør Peter Scheel fra Sonion,
forklarer fra selskabets hovedsæde på Byleddet i Roskilde, at
salget til USA skal ses som en offensiv satsning.

- Technitrol er
kendt for, at når de køber virksomheder, så er det for at
udvikle dem. Så jeg er ikke i tvivl om, at vi bliver liggende i
Roskilde, ligesom det slet ikke ligger i planerne, at vi skal
fyre folk, snarere tværtimod, siger Peter Scheel.

Sonion
producerer elektroniske komponenter så som højtalere og
mikrofoner til eksempelvis høreapparater og mobiltelefoner.
Selskabet blev i 2000 opkøbt af kampitalfondene Nordic Capital,
Polaris, Intermediate Capital Group PLC og Erhvervsinvest Nord.-
Vi er et eksempel på en virksomhed, som de seneste otte år er
blevet udviklet af de kapitalfonde, som har ejet os.

Derfor er
vi en af de positive historier om danske virksomheder, som er
blevet opkøbt af kapitalfonde. Og der er ingen tvivl om, at vi
nu er blevet opkøbt, fordi vi passer utroligt godt ind i
Technitrols øvrige aktiviteter, forklarer Peter Scheel.Sonion
har på verdensplan omkring 5000 ansatte.

Selskabet har
afdelinger i Holland, USA, Polen, Kina, Vietnam og Korea. I
Roskilde er der omkring 200 ansatte hos Sonion.Peter Scheel
forklarer, at han sammen med den øvrige ledelse har en mindre
del aktier i selskabet.- Men vi bliver ikke mangemillionærer af
det her, siger Peter Scheel.Sonions omsætning var i 2006 på knap
en milliard kroner.

Dette regnskab er det senest
offentliggjorte.Technitrol Inc.'s øverste chef, James M. Papada,
har masser af roser til det nye selskab hos den amerikanske
elektronikgigant.- Med mere end 500 aktive teknologiske patenter
har teamet omkring Sonion gjort et fantastisk stykke arbejde i
udvilklingen af mikro-akustiske komponenter på tværs af
selskabets produktlinjer, siger James M. Papada.

Technitrol Inc.
har hovedsæde i Philadelphia i USA. Selskabet opererer med to
datterselskaber Pulse og Ami Doduco. Sonion vil komme til at
operere under selskabet Pulse.