Roskilde er klar til eliteidræt

Roskilde Kommune har forpligtet sig til at etablere tre særlige idrætsskoler, hvis Team Danmarks bestyrelse i morgen aften udnævner Roskilde til elitekommune. Det skriver Dagbladet Roskilde.

ROSKILDE: Roskilde Kommune bliver med stor sandsynlighed den
næste elitekommune under Team Danmark. Beslutningen skal træffes
på et bestyrelsesmøde i Team Danmark i morgen aften. Af
indstillingerne til mødet fremgår det, at Roskilde, Ballerup og
Vejle Kommuner indstilles som nye elitekommuner.

Forhandlingerne
med Næstved og Frederikshavn Kommuner anbefales derimod udskudt
til 2009.

Samtidig fremgår det af bilagsmaterialet til
bestyrelsesmødet, at Roskilde Kommune har forpligtet sig til at
etablere tre særlige idrætsskoler, hvor der er aldersrelateret
træning for 0. til 6. klasse, ligesom der skal etableres en
idrætsskole med eliteidrætsklasser for de ældste elever.

Idrætsskolerne forventes at blive etableret i skoleåret
2010-2011.Roskilde Kommunes borgmester Poul Lindor Nielsen (S)
er indtil videre sparsom med oplysninger om satsningen på
eliteidræt.

- Jeg har hørt på vandrørene, at man er positiv stemt
over for Roskilde. Jeg kan ikke sige meget mere nu, end at vi
har afsat en million kroner i budgettet for 2009, og det ser ud
til, at Team Danmark mener, at vi er en interessant kommune at
arbejde sammen med.

Og når beslutningen er truffet på Team
Danmarks bestyrelsesmøde, vil jeg gerne udtale mig mere konkret
om, hvad det betyder for Roskilde, siger Poul Lindor Nielsen.Af
bilagsmaterialet fremgår det ligeledes, at det især håndbold,
bordtennis, orienteringsløb, basketball, roning, cykling og
automobilsport, hvor det vurderes, at der er særligt talent til
stede i Roskilde Kommune.

Samtidig skal der oprettes et særligt
eliteidrætssekretariat i kommunens fritids- og
kulturforvaltning. Hos Elitesport Roskilde er formand Kim Milton
begejstret over udsigten til, at Roskilde Kommune med stor
sandsynlighed skal være elitekommune.

- Det vil betyde rigtigt
meget for byen og idrætslivet i byen, siger Kim Milton.Også Ove
Pedersen, der er formand for Roskilde Idræts Union er glad. Han
hæfter sig særligt ved, at Team Danmark vil følge udviklingen af
idrætsfaciliteter i Roskilde Kommune særligt nøje.Team Danmarks
formand, Carl Holst (V), der er regionsformand for Region
Syddanmark, ønsker ikke at kommentere noget før bestyrelsesmødet
i morgen aften.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik