Roskilde-dronning blev minister: "En lille bombe er sprunget”

Borgere og politiske kolleger skal gøre sig klar på en ny virkelighed, efter at Joy Mogensen torsdag blev hevet ind på Mette Frederiksens ministerhold.

I mere end otte år har hun siddet sikkert på tronen som dronningen af Roskilde.

Og nu, med et fingerknips, er Joy Mogensen væk. Ringet ind på Christiansborg som kirke- og kulturminister af den nye statsminister, Mette Frederiksen (S). 

Og det fremmanede torsdag formiddag en lettere febrilsk stemning på rådhusgangene i Roskilde, siger byrådsmedlemmet Tomas Breddam (S).

- En lille bombe er sprunget, og det gør jo, at vi alle sammen sådan lige - hvad skal der nu ske? Vi skal have fundet en ny borgmester for Roskilde, siger han til TV 2 Lorry.

Tomas Breddam var udpeget til at afløse gravide Joy Mogensen som barselsvikar, men i første omgang bliver det 1. viceborgmester Poul Andersen fra Socialdemokratiet, som vil være fungerende borgmester frem til august, hvorefter Roskildes fremtidige borgmester skal findes på et byrådsmøde. 

Joy Mogensen (S) var en af overraskelserne på Mette Frederiksens ministerhold, der torsdag formiddag blev præsenteret på Amalienborg.
Joy Mogensen (S) var en af overraskelserne på Mette Frederiksens ministerhold, der torsdag formiddag blev præsenteret på Amalienborg.
Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

En fordel

Flere af byrådsmedlemmerne ser en fordel i, at Joy Mogensen har en fortid i Roskilde. 

- Jeg tror, det er rigtig vigtigt for Roskilde, at vi har en stemme i regeringen, siger Tomas Bredde, mens Bent Jørgensen fra Venstre stemmer i:

- I Roskilde er vi jo vant til, at der er udvikling og gang i mange projekter. Og de projekter skal nogle gange have en hjælpende hånd fra regeringen, siger Bent Jørgensen til TV 2 Lorry.

Borgmester siden 2011

Den 38-årige nu forhenværende borgmester har en bachelor i kultur- og sprogmødestudier fra Roskilde Universitet og har arbejdet som konsulent for henholdsvis Rambøll med fokus på byudvikling og Teknologisk Institut med fokus på erhvervsuddannelser.

Hun blev borgmester i 2011, og efter kommunalvalget i 2017 sikrede hun sig et absolut flertal i byrådet. Joy Mogensen er kendt som en markant, stærk og fremtrædende socialdemokratisk politiker i kommunalpolitik. 

Joy Mogensen blev borgmester i 2011, og fik ved kommunalvalget i 2017 absolut flertal bag sig.
Joy Mogensen blev borgmester i 2011, og fik ved kommunalvalget i 2017 absolut flertal bag sig.
Foto: TV 2 Kosmopol

Borgere begræder exit

Joy Mogensen har blandt andet kæmpet for en affredningen af Vikingeskibsmuseets og markeret sig i kommunens kamp mod de store oversvømmelser fra Roskilde Fjord, som har ramt borgerne i Jyllinge Nordmark. 

Og det er der blevet lagt mærke til. Herunder kan du læse, hvad en række lokale borgere torsdag sagde til TV 2 Lorry om Joy Mogensens borgmester-exit:

Borgere begræder exit

Philip Lange Møller, formand for Jyllinge Nordmark & Tangbjergs Digelag:

- Hun har haft en kæmpe betydning for os i Jyllinge. Hun har været bannerfører på projektet om kystsikring.

 

Fini Høyer-Olsen, borger i Jyllinge:

- Hun interesserer sig meget for, hvad borgerne laver. Dengang, der var flodbølge herude i Roskilde, og nordmarken blev oversvømmet, var hun meget involveret i, at der blev bygget et dige.

 

Martin Knudsen, borger i Roskilde:

- Hun har jo gjort meget for Roskilde og de unge.

 

Kirsten Østergaard, borger i Roskilde:

- Jeg blev ked af det da jeg hørte det (at Joy Mogensen blev minister, red.) For hun er en god borgmester. Hun er ung og har visioner, men det får hun vel også som minister.

 

Faidl Isofi, borger i Roskilde:

- Hun har gjort byen mere grøn.

 

Mathilde Lindquist Petersen, borger i Roskilde:

- Menneskeligt nærvær har altid betydet meget for hende. Hun har været ude til mange forskellig ting. Når studenterne kommer, så tager hun ud til det, og det, synes jeg, er fedt. Hun går meget op i, at dem der bor her i Roskilde, har det godt.

Mette Bock (LA) overdragede kultur- og kirkeministeriet til Joy Mogensen (S) torsdag.
Mette Bock (LA) overdragede kultur- og kirkeministeriet til Joy Mogensen (S) torsdag.
Foto: Martin Sylvest - Ritzau Scanpix

Roskilde lever videre i ministeren

Torsdag eftermiddag fik Joy Mogensen formelt overdraget posterne som kultur- og kirkeminister, og selvom hun skal ind på Christiansborg, har hun stadig Roskilde med. 

- Der er mange ting, jeg stadigvæk gerne ville have gjort færdig, for lokalpolitik er utroligt spændende. Men tingene er i en god gænge, og jeg glæder mig til at kunne følge det, nu som minister, siger hun til TV 2 Lorry.

- Roskilde har givet mig rigtig mange af de ting, jeg har allermest nær. Det er mit hjem, mit netværk og hele min tro på, at vi mennesker kan gøre en forskel i verden. Det har jeg fået ved at være en del af Roskildes lokalsamfund, siger Joy Mogensen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik