Roskilde Boldklub af 1906 stævner kopi-firma

Roskilde Boldklub af 1906 vil ud af den aftale, der i værste fald kan koste klubbens eksistens. Klubben har derfor stævnet det lokale kopi- og printfirma Copy Tosh med krav om tilbagebetaling af i alt 284.382 kroner, skriver DAGBLADET Roskilde.

RB06 føler sig snydt af Copy Tosh, der for to år siden indgik
en aftale med klubben, der skulle lease en kopimaskine og en
printer.

Aftalen lød oprindelig på, at RB06 skulle lease maskinerne i
20 kvartaler for i alt 74.780 kroner - en pris til 3739 kroner i
kvartalet.

Copy Tosh vendte imidlertid tilbage nogle måneder efter med et
tilbud om forlængelse og fornyelse af kontrakten. Den indebar,
at RB06 nu skulle betale 3739 kr. om måneden og ikke i kvartalet
- altså en merudgift for fodboldklubben på 224.340 kr.

- Vi føler os snydt, og hvis vi fortsætter i denne aftale, så
er vi fattige i 2013, siger RB06?s kasserer, Frank Thaulow.
Klubben har lagt sagen i hænderne på advokat Anders
Rynkebjerg.

- Leasingydelserne står ikke i et rimeligt forhold
til værdien af de leasede maskiner. Maskinerne er solgt alt for
dyrt, og Copy Tosh ændrer løbende leasingaftalerne med
boldklubben, siger advokat Anders Rynkebjerg til dagens udgave
af Erhvervsbladet.

Af stævningen fremgår det, at Copy Tosh udarbejder
leasingkontrakterne på vegne af leasingselskaberne GE Capital
Equipment Finance eller Ikano Finans. De overtager kontrakterne,
når Copy Tosh har indgået dem.

- Det er Copy Tosh, der er synderne i denne sag. De har solgt
udstyret for dyrt, og de har foretaget de kritisable ændringer i
kontrakterne. Det er derfor, boldklubben stævner dem, siger
Anders Rynkebjerg.

Han har forgæves spurgt Copy Tosh om muligheden for at indgå
et forlig - derfor ender sagen nu i retten og ventes at blive
behandlet indenfor et år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik