Roskilde Bank stritter kunder ud for 10 mia.

En række af ejendombranchens berygtede investorer er nu blevet bedt om at finde en anden bank end Roskilde Bank. De er ganske enkelt ikke længere ønskede som kunder i banken.

Alt i alt
forklarer bankens administrerende direktør Søren Kaare-Nielsen,
at banken er gået i gang med at nedbringe kundernes samlede
engagement i banken med cirka 10 milliarder kroner. Det skriver
DAGBLADET Roskilde.

- Det her drejer sig om både stort og småt.
Men det er klart, at der er nogle af de kunder, vi har i vores
bøger, som vi ikke er særligt begejstrerede for i dag. Samlet
set går vi målrettet efter at få nedbragt vores engagement på
ejendomsmarkedet for omkring 10 milliarder kroner, siger Søren
Kaare-Andersen til DAGBLADET Roskilde.

Han bekræfter samtidig,
at der er tale om nogle af de ejendomsinvestorer, som er
berygtede for deres forretningsmetoder.- Vi har ikke
politianmeldt nogen.

Hvis en bank skal politianmelde nogen, skal
den have meget, meget, meget sikre beviser. Men jeg vil ikke
skjule, at der er kunder, hvor vi godt kunne have fået mere
information.

Og hvis der er kunder, som ikke har fortalt os hele
sandheden, så bliver vi hårde i filten, siger Søren
Kaare-Andersen.Roskilde Banks beslutning om at luge ud i
kunderne indenfor ejendomssektoren kommer samtidig med, at
bankens aktiviteter nu overtages af Nationalbanken og Det
Private Beredskab.

Det står klart, efter at bankens aktionærer på
den ekstraordinære generalforsamling accepterede, at Roskilde
Banks hidtidige aktiviteter flyttes til en ny Roskilde Bank, som
ejes af Nationalbanken og Det Private Beredskab. Den gamle
Roskilde Bank skifter så navn til Selskabet af 1. september 2008
A/S. Dette selskab efterlades så med de sørgelige rester af
banken i form af en negativ egenkapital på 2,5 milliarder
kroner.

Planen er, at Nationalbanken vil sælge den nye Roskilde
Bank videre på et senere tidspunkt. Der kan så blive tale om, at
et eventuelt overskud tilfalder aktionærerne i den gamle bank.
Men på gårsdagens ekstraordinære generalforsamling slog
bestyrelsesformand Peter Müller fast, at det er tvivlsomt, om
der vil være penge tilbage til aktionærerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik