Roskilde Bank sparker ejendomsmatadorer ud

Ud med de dårlige kunder. Roskilde Bank har bedt en række ejendomsmatatoderer om at finde en anden bank hurtigst muligt.

En række af ejendombranchens berygtede investorer er nu blevet
bedt om at finde en anden bank end Roskilde Bank. De er ganske
enkelt ikke længere ønskede som kunder i banken, skriver
Dagbladet Roskilde.
Roskilde Banks administrerende direktør, Søren Kaare-Andersen,
forklarer, at banken er gået i gang med at nedbringe kundernes
samlede engagementer med et tocifret milliardbeløb.
- Det drejer sig om både stort og småt. Men det er klart, at
der er nogle af de kunder, vi har i vores bøger, som vi ikke er
særligt begejstrede for i dag. Samlet set går vi målrettet efter
at få nedbragt vores engagement på ejendomsmarkedet for omkring
10 milliarder kroner, siger Søren Kaare-Andersen til
lokalavisen.
Han bekræfter samtidig, at der er tale om nogle af de
ejendomsinvestorer, som er berygtede for deres
forretningsmetoder.
- Vi har ikke politianmeldt nogen. Hvis en bank skal
politianmelde nogen, skal den have meget, meget, meget sikre
beviser. Men jeg vil ikke skjule, at der er kunder, hvor vi godt
kunne have fået mere information. Og hvis der er kunder, som
ikke har fortalt os hele sandheden, så bliver vi hårde i filten,
siger Søren Kaare-Andersen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik