Roskilde Bank hvirvlet ind i turbulent rådhuskøb

Anpartsselskabet Byg Pro, der står bag det turbulente køb af Gundsø Rådhus, skilter nu åbenlyst med, at selskabets samarbejdspartner og bankforbindelse er Roskilde Bank, skriver DAGBLADET Roskilde.

Hos Roskilde Bank ønsker administrerende
direktør Søren Kaare-Andersen dog ikke at kommentere
engagementet med Byg Pro, ligesom han heller ikke vil kommentere
bankens engagement i planerne om at omdanne Gundsø Rådhus til et
stort ældrecenter.

- Jeg kan selvfølgelig også læse hjemmesider.
Men vi siger aldrig noget om kundeforhold, lyder den korte
kommentar fra Søren Kaare-Andersen.

Bag selskabet Byg Pro står
den tidligere konservative spindoktor Erik Skov Pedersen. Han
blev for alvor landskendt, da han og samleversken, politisk
ordfører for de Konservative, Henriette Kjærs personlige
økonomiske forhold var direkte årsag til, at Henriette Kjær for
snart tre år siden trak sig som familie- og
forbrugerminister.

Erik Skov Pedersen forklarer, at planerne om
at omdanne det gamle rådhus i den tidligere Gundsø Kommune nu er
så langt, at der er afleveret færdige arkitekttegninger til
Roskilde Kommune.

Og leder af planafsnittet i Roskilde Kommune
Esben Haarder Paludan forklarer, at lokalplanen allerede ventes
fremlagt på mødet i kommunens tekniske udvalg den 12. juni, så
lokalplanen kan komme på byrådsmødet den 25. juni.Erik Skov
Pedersen har tidligere forklaret, at hans finansielle
samarbejdspartner er selskabet Synerco, som ejes af
mangemillionæren Peter Forchhammer.

Mellemrubrik:Turbulens efter
købBrød.u.indryk:Det var Synerco, som stillede en bankgaranti
på en million kroner i forbindelse med underskrivelsen af
rådhus-købet den 21. december sidste år. Brød:Dengang var det
ikke Roskilde Bank, men derimod Max Bank i Næstved, som var
udsteder af bankgarantien.

Erik Skov Pedersen og Byg Pro har
betalt 29 millioner kroner for det gamle Gundsø Rådhus. De
sidste 28 millioner kroner skal først betales, når Roskilde
Kommune har udarbejdet den endelige lokalplan.Siden købet har
der været masser af turbulens. Blandt andet tvang
mangemillionæren Peter Forchhammer den tidligere advokat Henrik
Svanholm ud af projektet.

Han var ellers til at begynde med Erik
Skov Pedersens juridiske rådgiver på projektet.Forklaringen var
ifølge Peter Forchhammer, at der var dukket ting op om Henrik
Svanholm, som gjorde, at mangemillionæren og dermed også Erik
Skov Pedersen havde mistet tilliden til ham.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik