Roskilde Bank fejlinformerede om indlånsgaranti

Roskilde Bank indrømmer nu, at kunderne har fået fejlagtig information vedrørende det afgørende punkt om garanti på indlån, skriver dagbladet Børsen.

Banken har indtil i mandags oplyst, at
alle kunder i Roskilde Bank er garanteret alt indestående som
følge af Nationalbankens likviditetsgaranti. Men dette er ikke
korrekt.Først efter en henvendelse fra Nationalbanken er
Roskilde Banks udlægning af garantien blevet fjernet.Kun 300.000
kr.Hvis Roskilde Bank går konkurs, er det fortsat - og som altid
- kun indskydergarantien på 300.000 kr., der er gældende.
Nationalbankens likviditetsgaranti har nemlig intet med
indskydergarantien at gøre.»Vi er blevet opmærksomme på, at
Roskilde Bank har haft en anden formulering på deres hjemmeside,
og har derfor anmodet Roskilde Bank om at ændre indholdet,«
siger Natinalbankens pressechef Karsten Biltoft til dagbladet
Børsen.Roskilde Banks adm. direktør Søren Kaare-Andersen
erkender, at oplysningerne på bankens hjemmeside ikke har været
korrekte.»Vi har fjernet sætningen, fordi det ikke var korrekt.
Fordi vi mente oprigtigt, at det var korrekt, men efter dialog
med Nationalbanken har vi fundet ud af, at det skulle skrives på
en anden måde. Derfor har vi ændret det,« siger adm. direktør
Søren Kaare-Andersen til dagbladet Børsen.Banken har ligget
vandret for at informere kunderne om situationen, siden de store
tab på udlån til ejendomssektoren for alvor dukkede op i
fredags, da Nationalbanken måtte træde til og sikre
likviditeten. Søren Kaare-Andersen og bestyrelsesformand Peter
Müller har selv oplyst, at frygten for et bank run, hvor
kunderne hæver alle pengene på indlånskonti var årsagen til, at
de offentliggjorde problemerne.Nu er det bankens egen
kommunikation, der kan skabe usikkerhed.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik