Roskilde Bank er skatteydernes mareridt

Nedskrivningerne i Roskilde Bank har rundet 10 milliarder kroner - statens tab bliver langt større end forudset i august 2008.

Roskilde Bank-skandalen har udviklet sig til det værst
tænkelige milliardmareridt for staten og dermed de danske
skatteydere. Det viser sig nu, at statens tab bliver langt
større end forudset, da banken tilbage i august 2008 blev
overtaget af Nationalbanken og Det Private Beredskab, skriver
Økonomisk Ugebrev.
Nedskrivningerne i Roskilde Bank har indtil videre rundet 10
milliarder kroner, forklarer bankens direktør, Lars Jensen, til
ugebrevet. Han konstaterer samtidig, at de massive
nedskrivninger vil fortsætte. Han tør endnu ikke svare på,
hvornår det vil stoppe.
Samtidig står det klart, at finanssektoren ikke kommer til at
betale mere end de 750 millioner kroner, som Det Private
Beredskab stillede til rådighed, da det sammen med
Nationalbanken overtog Roskilde Bank i august 2008.
Derfor bliver det alene de danske skatteydere, som hænger på
milliardregningen fra Roskilde Banks udlånsvanvid.
Statens foreløbige tab svarer til, hvad det koster at drive
hele Roskilde Kommune med 82.000 indbyggere i to år inklusive
daginstitutioner, skoler, ældrepleje og al anden kommunal
servicevirksomhed. Eller opgjort på en anden måde skal hver
eneste af Danmarks godt fem millioner indbyggere hver betale
mere end 2000 kroner ekstra i skat som følge af Roskilde
Bank-skandalen.
/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik