Rosenkrantz-Theil indstillet som ny folketingskandidat

Socialordfører for socialdemokraterne og tidligere Enhedslisten-medlem Pernille Rosenkrantz-Theil er blevet indstillet som ny folketingskandidat i Østerbrokredsen.

Når Helle Thorning-Schmidts forlader den politiske scene står Socialdemokraterne i Østerbrokredsen i København uden folketingskandidat.

Der er dog lagt en plan, for bestyrelsen har indstillet partiets socialordfører i Folketinget, Pernille Rosenkrantz-Theil, som ny kandidat.

- Pernille er en stærk kandidat, og derfor er jeg også glad for, at hun ønsker at stille op for os her i hovedstaden, udtaler kredsformand Nina-Maria Hansen i en pressemeddelelse.

Her fremgår det, at indstillingen blev enstemmigt vedtaget på et møde mandag aften, men før kandidaturet er officielt, skal det vedtages på kredsens generalforsamling 5. marts.

Pernille Rosenkrantz-Theil er stolt over bestyrelsens enstemmige indstilling som ny folketingskandidat, og hun glæder sig til at trække i arbejdstøjet:

- København har store sociale problemer, som jeg gerne vil lægge arm med. Samtidig byder hovedstaden jo på kæmpe muligheder for fremtiden, eksempelvis som grøn vækstmotor for hele landet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik