Ros til samarbejde om udfaldstruede unge

Foto: Lorry

Samarbejdsmodellen for unge kontanthjælpsmodtagere i Køge, Stevns, Solrød og Greve Kommuner fremhæves som eksempel på god praksis i Kommunernes Landsforenings seneste beskæftigelsesudspil. Det skriver DAGBLADET Køge.

Modellen blev færdigudviklet i løbet af 2012 og taget i brug 1. januar 2013.

Den bygger på en øget opmærksomhed og støtte til unge, som har svært ved at overholde jobcentrenes uddannelses- eller aktivitetspålæg. Støtten kommer både fra jobcentrene, UUV og implicerede uddannelsessteder.

Det er endnu for tidligt at måle effekten af den såkaldte fastholdelsespakke, så indtil videre det er kun selve modellen og dens intensioner, som høster roser hos KL.

Arbejdsmarkedsdirektør i Køge Kommune, Bjarne Andersen, er tovholder på projektet og forventer, at der gøres status på effekten inden nytår.