Foto: TV2/Lorry

Røg fra lyntog stoppede togtrafikken

Røg fra et lyntog på Københavns Hovedbanegård stoppede onsdag eftermiddag midlertidigt al fjerntrafik.

En i forvejen hektisk vinterdag på Københavns Hovedbanegård blev onsdag eftermiddag en tand mere kaotisk.
      Omkring klokken 15.00 kom der røg fra et lyntog. Det betød, at samtlige passagerer måtte evakueres. De fleste kom med andre tog, efter at trafikken var blevet genoptaget omkring 20 minutter senere.
      - Der var en hel kupé fyldt med børn, som vi måtte fragte videre med bus. De får desværre en lang tur, siger DSB's pressevagt Lars Flindt Pedersen, der fortæller, at bussen var den eneste måde at transportere børnene i samlet flok.
      DSB har endnu ingen forklaring på, hvorfor der kom røg fra toget.