Røver fra bageri i Hvidovre efterlyses

Københavns Vestegns Politi efterlyser den røver, der i lørdags begik et røveri mod "Claes Bageri" på Strandmarksvej 7 i Hvidovre.

Gerningsmanden kom ind i forretningen med en kniv på ca. 15 cm. Han truede på engelsk " I Will Kill You" flere gange og kom af sted med et mindre kontant udbytte.

Københavns Vestegns Politi efterlyser gerningsmanden, der beskrives som:

Mand på 35-45 år, arabisk/mellemøstlig udseende, spinkel af bygning, 180-190 cm høj, mørkt tyndt hår, iført kakifarvet jakke med store lommer, talte kun engelsk, medbragte kniv med en bladlængde på ca. 15 cm.

Gerningsmanden kørte fra stedet på en herrecykel ad Strandmarksvej mod syd, herefter af Stentoftevej. Politiet har ingen nærmere beskrivelse af cyklen.

- Vi håber at offentligheden kan hjælpe os videre i forhold til gerningsmanden. Nogen har formentlig set ham, da han cykler fra gerningsstedet eller kan genkende ham ud fra de billeder vi nu har offentliggjort, siger politikommissær Henrik Hougaard.

Har du oplysninger i sagen kontakt da Københavns Vestegns Politi på 43861448 eller i dagtimerne efterforsker Lotte A. Søgaard på 72587459


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik