Røver efterlyses: Truede 20-årig ekspedient med kniv

Politiet efterlyser mand af mellemøstlig udseende efter røveri mod Dominos Pizza på Taastrup Torv.

'Du holder bare kæft! Hvad er der i kassen?'

Med de ord - og en kniv i højre hånd - røvede en mand for nylig Dominos Pizza på Taastrup Torv.

Politiet offentliggør nu et billede af gerningsmanden i håb om, at nogen i offentligheden kan hjælpe med at udpege manden.    

Røveren kom ind på pizza-stedet kort efter klokken 22 søndag den 17. april og truede ekspedienten til at udlevere dagens omsætning. 

- Det var 20-årig kvinde, der stod bag kassen, og hun blev selvfølgelig bange, siger efterforskningsleder Jacob Ulrich Krogh fra Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry. 

Røveren slap af sted med et kontant beløb og løb efter røveriet fra stedet i ukendt retning.

- Hætten gør det svært at se røverens ansigt på overvågningsbillederne, men vi håber dog, at der er alligevel er folk i offentligheden, der kan hjælpe os med at udpege manden, siger efterforskningsleder Jacob Ulrich Krogh.

Gerningsmanden beskrives som:

  • Mand, mellemøstligt af udseende, 170-175 cm. høj, almindelig af bygning, brun i huden og brune øjne.
  • Han var iført sort jakke, med to mærker på højre arm.
  • Han havde hætten trukket op over hovedet og var iført mørke joggingbukser, sorte handsker og sorte sko af mærket Adidas med hvide såler.

Hvis du oplysninger i sagen, vil Københavns Vestegns Politi meget gerne høre fra dig på 43 86 14 48.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik