1 af 2

Rødt flertal i Fredensborg: Socialdemokratiet går frem

Så er stemmerne talt op i Fredensborg.

I Fredensborg kan den nuværende borgmester, Thomas Lykke Pedersen, tage hjem og fejre dagens valgresultat. Hans parti, Socialdemokratiet kan nemlig tilføje et enkelt mandat på kontoen, så partiet nu har 10 mandater.

Også Liberal Alliance går frem med ét enkelt mandat. Partiet har nu to mandater i byrådet i Fredensborg Kommune.

Værre kan stemningen forventes at være hos Venstre, som mister to mandater og derved kun får seks mandater i byrådet.

I Fredensborg er der 31.421 stemmeberettigede. 73,0 procent af dem satte deres kryds i dag.

Thomas Lykke Pedersen, Socialdemokratiet, har været borgmester i kommunen siden 2010.

Socialdemokratiet blev det største parti ved sidste valg og blev valgt ind med ni mandater ud af 27 pladser i kommunalbestyrelsen. Socialdemokratiet går altså frem med et enkelt mandat og 3% i antal stemmer.

Ærgerlig aften for Borgernes Stemme

Selvom lokallisten fik flere stemmer end Ø er de ude

Lokallisten Borgernes Stemme har fået 670 stemmer. Det er flere end Enhedslistens 629 stemmer, men alligevel mister lokallisten deres mandat og Enhedslisten vinder et. 

Læs også Disse tre sager afgør valget i Fredensborg

Når mandaterne fordeles sker det efter det D'Honts metode. Det vil sige, at det parti, der får flest stemmer får det første mandat, det der får næstflest, får det andet osv.

Enhedslisten var i valgforbund med De Radikale, SF og Alternativet. Deres valgforbund fik i alt fem mandater. Enhedslisten fik det sidste af de mandater.  

Borgernes stemme var i valgforbund med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Selvom valgforbundet får 12 mandater var lokallistens 670 stemmer ikke nok til at til et valgforbundets mandater.