Rødovres unge får deres eget experimentarium

En 7. klasse fra Rødovre droppede i dag den almindelige danskundervisning og blev i stedet sat på en langt mere teknologisk opgave. 

00:50

Skolerne i Rødovre Kommune har fået et nyt fag på skoleskemaet. 

Her ses racerbilen, mens den endnu bare er en tegning på en computerskærm. Foto: TV 2 Lorry

Bagefter skal en 3D-printer "udskrive" elevernes design.  Foto: TV 2 Lorry

Eleverne i de ældste klasser skal arbejde med teknologi og innovation for at blive bedre rustet til den digitale fremtid.

I dag er undervisningen rykket ud af klasselokalet til Rødovres spritnye satsning: TekX - et teknologisk experimentarium.

Her kan eleverne prøve kræfter med de nyeste, digitale teknologier som eksempelvis 3D-printere, spiludvikling og virtual reality. I de 700 kvadratmeter store lokaler kan eleverne boltre sig i fremtiden. 

Egentligt åbner TekX først onsdag, men dagen inden har en 7. klasse fået lov til at slå sig løs.

Dagens opgave er at designe deres egne racerbiler, printe delene til racerbilen på en 3D-printer og laserskære. Derefter skal de samle delene med motorer og censorer, så de kan køre med bilerne.

Og det er sjovt, synes 7. klasseseleven, Claudia Jaque. 

- Det er sjovere end at sidde på en stol og lave lektier, siger hun. 

Det kan eleverne møde i TekX:

  • 3D-printer
  • Folieskærer (eleverne kan eksempelvis lave folie til biler)
  • Digital musikproduktion (herunder radio/podcasts)
  • Digitalt broderi
  • Virtual Reality
  • Green screen
  • 2D-produktioner
  • Game-lab (spiludvikling, 3D, redigering af video og VR)
  • Billedkunst (manuel, old school arbejdsstation. Det er ofte nødvendigt at lave prototyper og tænke det manuelle sammen med teknologierne).

I kontrol over maskinerne

I Rødovre har man prioriteret udvikling og nye teknologier.

Faktisk er kommunen den første, hvor alle klassetrin arbejder med med teknologi og innovation. 

00:21 Luk video

Her ses motoren, der skal få bilen til at køre. Foto: TV 2 Lorry

- Dybest set så handler det om, at eleverne skal forstå, at det faktisk er dem, der er i kontrol over maskinerne - under eksempelvis design-processen. Det er jo digital dannelse bare på det teknologiske område, siger Jesper Drachmann, teknologi- og innovationskonsulent i Rødovre Kommune.

Det er kommunalbestyrelsen i Rødovre, der har sat pengene af til projektet.

Det har kostet seks milioner kroner at oprette TekX - og vil koste to millioner årligt. Derudover skal personalet have 4,5 millioner kroner i løn årligt. 

Alle skolelærere i teknologi og innovation i Rødovre kan booke en tid i TekX. Det gælder for børn i 6., 7-. og 8. klasse.

Sådan ser den udprintede bil ud. Foto: TV 2 Lorry

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret