Røde Kors søger familier: Har du plads til en ung hjemløs?

Flere og flere unge bliver hjemløse, og nu vil Røde Kors have frivillige til at hjælpe de unge på ret køl, inden det går galt.

De 380 unge er hjemløse i København er i fare for at udvikle større problemer, hvis de ikke får hjælp.

Mange af dem bor på sofaer hos venner og bekendte, forklarer Marie-Louise Gotholdt, der er national chef i Røde Kors:

- På et tidspunkt bliver det bare for belastende at spørge familie og venner om en seng, og så tager man den første nat i en opgang, en til måske, og lige pludselig er man ved at være på et herberg. Og der skal man bare ikke være, for det er et helt andet miljø, siger hun. 

Du kan hjælpe dem på rette vej

quote På et tidspunkt, så bliver det bare for belastende at spørge familie og venner om en seng, og så tager man den første nat i en opgang, en til måske, og lige pludselig er man ved at være på et herberg.

Marie-Louise Gotholdt, national chef i Røde Kors

En midlertidig base og et fast fællesskab for en periode kan være det, der skal til, for at en ung hjemløs kommer godt videre i livet, mener Røde Kors og Hjem til Alle alliancen, som er et samarbejde mellem forskellige myndigheder, organisationer og fonde.

De leder derfor nu efter familier i eller i nærheden af København, der har plads til en ung i tre til seks måneder. 

Den unge skal ikke blot have en bolig, de skal også være en midlertidig del af familiens hverdag.

Støtte og kurser fra Røde Kors

Røde Kors forbereder både den unge og boligværten grundigt, så chancen for succes bliver størst muligt:

- Vi snakker for det første med familierne, tager hjem og sikrer os, at de egentlig ved, hvad de har sagt ja til. Så har vi nogle rigtig grundige samtaler med de unge, så vi er sikre på, at den unge rent faktisk har lyst til det her og ikke bare mangler en seng, men også har lyst til at indgå i familiens hverdag og liv og de spilleregler, der måtte være. 

Derudover er de der, når den unge og familien skal mødes og aftale, hvordan det skal foregå, så de er sikre på, at der er god kemi.

Derudover får familien tilknyttet en kontaktperson hos Røde Kors og får tilbudt kurser, så de bedst muligt kan være med til at give den unge den støtte, han eller hun har brug for.

Hvis du har lyst til at have en ung på kanten af hjemløshed boende, kan du tilmelde dig her.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik