Rockers advokat kalder Sass-sag absurd

Politikere bør kunne mødes med alle borgere, siger advokat Thorkild Høyer, der repræsenterer Bandidos-rocker.

Det kommer helt bag på den advokat, der repræsenterer en Bandidos-rocker fra Køge, at den fremtrædende socialdemokrat Henrik Sass Larsen nu må opgive en ministerpost.

- Min klient har udelukkende haft et kort møde med Sass Larsen om sin samværsret til sit barn, siger advokat Thorkild Høyer.
- Han har gjort alt, hvad han kunne få at opnå samvær med sønnen, der er otte år, siger advokaten.

Og med til anstrengelserne hører altså, at rockeren Torben Ohlsen Jensen havde en kort samtale med Henrik Sass Larsen og den lokale socialdemokratiske leder i Køge, Tommy Kamp. Desuden har rockeren ringet til Sass Larsen.

Rockeren kender i forvejen Tommy Kamp, fordi de er vokset op i samme område, oplyser advokaten.

- Det virker helt absurd, at en borger ikke skal kunne tale med en politiker om sine problemer med at opnå samværsret, siger Thorkild Høyer.

- Selvfølgelig skal politikere kunne møde alle slags borgere i samfundet. Det afgørende er, hvad kontakten drejer sig om, bemærker advokaten.
I øvrigt har Tommy Kamp for kort tid afgivet forklaring i en retssag om rockerens problematiske forhold til dennes eks-hustru.

I landsretten er rockeren blevet fundet skyldig i at overtræde et tilhold. Han havde forbud mod at opsøge sin eks, men det skete alligevel via en anden person.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik