Foto: TV2/Lorry

RKI-gæld på vej ned

Der er stadig lige mange dårlige betalere i hovedstadsområdet, men den samlede gæld er faldet. Det viser en nye tal fra RKI.

Danskernes misligholdte privatgæld var sidste år oppe på næsten 17,3 mia. kroner. Dermed var 2014 et rekord-år i Experians RKI-register siden 2008.

Men nye tal for 2015 viser, at kurven er knækket, gælden nu er faldet til 16,5 mia.

- 793 millioner afviklet over 12 måneder er en god udvikling, og da det er anden statistik i træk, hvor faldet er stabilt, ser vi det som en bekræftelse på, at kurven er knækket, siger administrerende direktør i Experian, Jens Hjortflod.

Ishøj har flest dårlige betalere

Landsgenenmsnittet ligger på 5,1 pct af befolkningen, som er registreret i RKI.

Ser man på tallene for Region Hovedstaden, er 4,47 pct. af befolkningen registreret i RKI, mens 6,52 pct af befolkningen i Region Sjælland er registreret som dårlige betalere.

Det betyder dog ikke, at det går bedre i Region Hovedstaden, for der er store forskelle, når man ser særskilt på kommunerne.

Allerværst i hovedstadsområdet ser det ud for Ishøj Kommune, hvor 8,74 pct. af befolkningen er registreret i RKI.

Bedst står det til i Allerød, hvor 2,08 pct er registreret i RKI.

Her kan du se listen over, hvilke kommuner i hovedstadsområdet der har flest dårlige betalere:

Allerød: 2,08 pct.

Rudersdal: 2,39 pct.

Dragør: 2,43 pct.

Gentofte: 2,47 pct.

Lyngby-Taarbæk: 2,52 pct.

Hørsholm: 2,70 pct.

Egedal: 2,81 pct.

Frederiksberg: 2,87 pct.

Solrød: 3,28 pct.

Vallensbæk: 3,55 pct.

Lejre: 3,60 pct.

Rosklide: 3,64 pct.

Furesø: 3,75 pct.

Hillerød: 4,07 pct.

Tårnby: 4,28

Gladsaxe: 4,35 pct.

Greve: 4,41 pct.

København: 4,75 pct.

Fredensborg: 4,96 pct.

Gribskov: 4,99 pct

Frederikssund: 5,04 pct

Hvidovre: 5,29 pct.

Herlev: 5,36 pct.

Rødovre: 5,57 pct.

Ballerup: 5,51 pct.

Glostrup: 5,60 pct.

Helsingør: 5,96 pct.

Køge: 6,00 pct

Høje-taastrup: 6,15 pct.

Halsnæs: 6,70 pct.

Albertslund: 7,03 pct.

Brøndby: 7,38 pct.

Ishøj: 8,74 pct.