Rivaler vil dele Roskilde Bank

Mindst fire store og små banker er i fremskredne forhandlinger om at dele resterne af Roskilde Bank mellem sig, skriver dagbladet Børsen fredag.

Hele bankens filialnet bliver splittet
i atomer for at få mere værdi ud af Nationalbankens forlængede
arm i domkirkebyen. Den kommende bestyrelsesformand Henning
Kruse Petersen slog i går dørene op for de interesserede.Ifølge
Børsens oplysninger er de interesserede købere Sydbank, Nordea,
Spar Nord Bank og Arbejdernes Landsbank. En joker i
forhandlingerne er Sparekassen Sjælland, hvilket dog bliver
afvist af direktionen.Hver bank møder op med hver deres liste af
ønsker til konkrete filialer. Og sandsynligvis også ønsker om de
kunder, man ikke vil have med ind i folden.Arbejder på
højtrykFormelt er Henning Kruse Petersen ikke tiltrådt som
bestyrelsesformand i den ny Roskilde Bank. Men han har arbejdet
på højtryk bag kulisserne i Algade i Roskilde for at finde
købere. Ingen bank har nemlig været interesseret i hele
filialnettet, der passer dårligt som en samlet pakke.»Hvis man
kun har en at handle med, er man ildefarent. Det er jysk for
dårligt kørende. Man skal da have flere at samtale med,« siger
Henning Kruse Petersen til Børsen.»Men nu er vi derinde, hvor
jeg ikke kan sige mere. Det her vil jeg gerne tale med min
bestyrelse om. Og vi har vores første møde i aften,« siger
Henning Kruse Petersen til Børsen.