Ritt: Terrorberedskabet er i fare

Færre ambulancer kan gøre det vanskeligt at hjælpe efter et eventuelt terrorangreb i København.Den advarsel giver overborgmester Ritt Bjerregaard (S) Region Hovedstaden, der i dag vælger fremtidens ambulanceoperatører. Det skriver politiken.dk.

Den nye ambulanceplan medfører, at der bliver færre
ambulancer til rådighed og dermed svækkede muligheder for at
gøre en indsats efter blandt andet større ulykker og
terrorangreb.

Ambulanceplanen kan betyde, at for eksempel
Københavns Brandvæsen ikke længere skal stå for ambulancedriften
i hovedstaden, så det i stedet bliver det svenske firma
Samariten, som får opgaven.

Udbuddet betyder ifølge de
oplysninger, Ritt Bjerregaard har fået, at der fjernes omkring
13 døgnbemandede ambulancer og cirka 18 ambulancer i dagtimerne.
Det har tidligere fået en repræsentant for Brandfolkenes
Organisation til tage afstand fra forringelserne.

Ritt Bjerregaard støttes af Herlevs borgmester, Kjeld Hansen (S) og og Søren Enemark, der er socialdemokratisk borgmester i Glostrup Kommune.De er også bange for, at nedskæringerne i antallet af ambulancer kan ramme terrorberedskabet.

»Hovedstadsområdet må anses for et af de mere oplagte terrormål i Danmark. Med reduktionen på antal ambulancer med uddannet personale sker der efter vores vurdering en væsentlig forringelse af det generelle beredskab herunder terrorberedskab«, skriver de i et brev til Region Hovedstaden.

Over for deres partifælle, regionsrådsformand
Vibeke Storm Rasmussen (S), protesterer de mod nedskæringerne i
hovedstadsområdets ambulanceberedskab.

»Borgerne i regionen får en væsentligt dårligere service end de modtager i dag. Der kan forventes en væsentligt længere ventetid på en ambulance for borgere, der kommer til skade«, lyder advarselen fra de tre borgmestre.

De konstaterer samtidig, at der fjernes henved 140
ambulancefolk fra beredskabet, skriver politiken.dk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik