Rispapirslampe årsag til storbrand i Liseleje

Den stråtækte kursusejendom, Lisegården, i Liseleje brændte i nat ned. En rispapirslampe er muligvis årsag til den voldsomme brand.

Hvad der skulle have været hyggelig underholdning til en fødselsdagsfest, blev formentlig skæbnesvangert for et af Liselejes mest kendte bygninger i nat.

SE FLERE BILLEDER FRA LOCALEYES HER.

En eller flere rispapirlamper ramte og antændt stråtaget på den trelængede bygning, der kendes som Lisegården Hotel & Kursuscenter.

Ifølge Ritzau henvendte en mand, der bor i nærheden, sig til politiet med den teori.

Han er nu sigtet for overtrædelse af beredskabslovgivningen på grund af uagtsom omgang med ild.

Manden deltog lørdag aften i en privat fødselsdagsfest i et hus, der ligger i nærheden af den nedbrændte ejendom.

- Han har fortalt os, at deltagerne havde opsendt rispapirlamper med levende lys, men da han hørte udrykningskøretøjerne og så branden, blev han nervøs for, at en eller flere af lamperne måske havde ramt og udløst ilden, siger Peter Olesen, vagtchef ved Nordsjællands Politi.

- Det er sort uheld, hvis det viser sig at være årsagen. Den sigtede er selvfølgelig meget ked af det, tilføjer vagtchefen.

- Flammerne er slået ned, og brandfolkene er nu i gang med efterslukningen. Men bygningen er med undtagelse af nogle mindre sidebygninger fuldstændig nedbrændt, siger vagtchefen.

Ingen personer er kommet til skade i forbindelse med branden, der blev anmeldt klokken 22.40.

- Vi har ikke fået det bekræftet, men fra anden side hørt, at der befandt sig omkring 38 gæster på stedet.

De nedbrændte bygninger menes at være opført i 1725.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik