Riskær får millionregning efter tabt retssag

Sø- og Handelsretten siger nej til Riskær Pedersens påstand om, at han blev snydt ved lukning af Cyber City.

Dagen efter løsladelsen fra fængslet har finansmanden Klaus Riskær Pedersen fået en stor regning fra Sø- og Handelsretten.

Han taber retssagen mod flere selskaber og enkeltpersoner, som var stævnet med påstand om, at de handlede ansvarspådragende i forbindelse med likvideringen af Cyber City Holding A/S.

Han havde krævet cirka 40 millioner kroner i erstatning, men samtlige sagsøgte frifindes i dommen, der er afsagt tirsdag formiddag.

I stedet dømmes Riskær Pedersen til at betale modparternes sagsomkostninger på i alt fire millioner kroner.

Lehmann Brothers Comm. Fund, Advent International og flere enkeltpersoner skal have to millioner kroner.

Desuden skal advokat Kurt Skovlund og revisor Klaus Honoré hver have dækket sagsomkostninger på en million kroner.

Likvidationen af Cyber City Holding A/S og salget til Esplanaden Holding var ikke led i en plan, som skulle hindre Klaus Riskær Pedersen i at udnytte nogle såkaldte warrants, fastslår Sø- og Handelsretten.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik