Svensk politi i mystisk aktion på Øresund

Svensk politi kontrollerede sidst på eftermiddagen al trafik ud af Sverige - men vil ikke sige andet end at det ikke handler om terror.

Der var tirsdag eftermiddag risiko for langsom trafik over Øresundsbroen i retning mod Danmark.

Det oplyser Øresundsbrons Trafikcenter på sin hjemmeside. 

Det skyldtes, at svensk politi var massivt til stede ved betalingsanlægget ved Lernacken i Sverige, oplyser Øresundsbroen.

Ingen kommentarer fra politiet

- Jeg kan ikke sige, hvad de kontrollerer eller hvorfor de gør det. Det må du spørge politiet om, siger Jens Genders fra broens pressetjeneste til avisen.

Under aktionen var der kun to kørebaner åben ved betalingsanlægget, oplyser Øresundsbroen til avisen Sydsvenskan.

Svensk politi ønsker ikke at kommentere sagen nærmere - men bekræfter dog, at man har været til stede på broen.

Ingen terrormistanke

- Ja, det kan jeg bekræfte, men jeg har ikke flere kommentarer til det, siger pressetalsmand Stephan Söderholm til SVT Nyheter Skåne.

Ifølge Sydsvenskan handler det dog ikke om en mistanke om terror. Den svenske avis Aftonbladet skriver, at politiet jager en kidnapper, der har været på spil i detsydlige Sverige. Pigen, der skulle være kidnappet skulle være fundet, skriver avisen - men det er altså ikke bekræftet af politiet. 

Mere senere i aften

Over for TV 2 Lorry oplyser pressetalsmanden, at indsatsen er afsluttet klokken 17.30. Men selv om man er færdige på broen, er der fortsat ingen kommentarer om hvad det handlede om.

- Det kommenterer vi ikke endnu. Det gør vi først senere på aftenen, lyder kommentaren. 

Ved 17-tiden fik politiet standset et tog på Landskrona Station i det sydlige Skåne. Hvorvidt det har noget at gøre med kontrollen på Øresundsbroen, ønsker politiet heller ikke at oplyse. 

TV 2 Lorry opdaterer, når der er nyt i sagen. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik