Rise-sag koster Lyngby tre point

Lyngby rykker ned på Superligaens sidsteplads på grund af uorden i kontrakten med Lasse Rise.

Fodboldklubben Lyngby bliver fratrukket tre point i Superligaen på grund af kontraktproblemer med klubbens tidligere spiller Lasse Rise.
Problemerne består i, at Rise i 2010 havde to kontrakter med Lyngby.

Den ene var en standardkontrakt, der var godkendt af Dansk Boldspil-Union (DBU). Derudover havde Rise en tillægsaftale, som ikke var godkendt af DBU.

DBU's disciplinærudvalg straffede tidligere på året Lyngby økonomisk i en lignende sag med Kim Aabech, men denne gang har udvalget udvidet straffen, da der er tale om en gentagelse.

Selv om kontraktrodet fandt sted i det første halvår af 2010, så har disciplinærudvalget besluttet at straffe Lyngby nu.
- Dermed opnår det danske fodboldforbund, at en skyldig klub bliver straffet dér, hvor det gør mest ondt: I nutiden og ikke i fortiden, skriver DBU i kendelsen.

Lasse Rise, der i dag spiller for 1. divisionsklubben Randers FC, har modtaget en bøde på 10.000 kroner i sagen, mens Lyngby straffes med en bøde på 75.000 kroner.
Lyngby rykker ned på Superligaens sidsteplads med blot et enkelt point.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik