Rikke genforenet med familien efter 13 år

Helle Holtmann Pedersen kunne næsten ikke tro sine egne ører, da hun i går fik en glædelig besked.

Helle Holtmann Pedersen skulle til mødes med sin datter i går, da der tikkede en uventet besked ind på hendes Facebook.

Beskeden var fra Roskilde Internat, der skrev, at de havde fundet hendes ældre røde og hvidstribede kat, der har været forsvundet i vel at mærke 13 år.

- Jeg blev rystet og tænkte, hvor den havde været henne i alle de år, fortæller Helle Holtmann Pedersen til TV 2 Lorry.

Katten Rikke blev fundet i Taastrup af en ældre dame, der indleverede den på internatet, hvor de kunne finde frem til ejeren ved hjælp af kattens tatoverede øremærke.

Rikke, der fylder 16 år den 1. februar, forsvandt for 13 år siden, da hun var tre år gammel.

Familien fik katten, da den var omkring et år gammel, og de havde den i cirka to år, inden den forsvandt. I forbindelse med dens forsvinden lavede de en eftersøgning - dog uden held.

Flyttet ind på første sal 

Efter at Rikke er kommet tilbage til sin familie, er hun flyttet ind på første sal i familiens hus i Vester Såby.

- Den er meget kælen, men den er oven på nu, indtil den har fundet sig til rette. Så hopper den nok selv nedenunder, når den føler sig klar, fortæller Helle Holtmann Pedersen.

Rikke kommer ikke til at mangle selskab i matriklen, der i forvejen huser en kat på 11 år og to hunde.

- Den skal have lov til at blive huset, og hvis den ikke kan med de andre dyr, så får min datter Rikke, forklarer Helle Holtmann Pedersen.

Skal ses efter af dyrlæge

Når Rikke er faldet til ro i sit ’gamle’ hjem, bliver hun set efter af en dyrlæge.

- Hun ser sund og rask ud. Min datters svigerfar, der er dyrlæge, kommer og tjekker den, når den er faldet til ro.

Tilbage står Helle Holtmann Pedersen med en undren over, hvor hendes kat har været de sidste 13 år.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik