Patienterne på karkirurugisk afdeling har for eksempel indsnævrede og/eller forkalkede blodårer eller for højt indhold af kolesterol. Foto: Lars Helsinghof Bæk / Scanpix

Rigshospitalet: Vi finder penge her og nu

På ti måneder døde 17 patienter med kredsløbssygdomme, mens de var på Rigshospitalets venteliste. Nu er ledelsen klar med en straksbevilling til afdelingen.

17 patienter er i løbet af 10 måneder døde, mens de ventede på behandling på Rigshospitalets karkururgiske afdeling - den afdeling hvor man blandt andet foretager opererationer i pulsårer og blodårer uden for hjertet.

Afdelingen har de seneste år oplevet en markant stigning i antallet patienter - uden at bevllingerne er fulgt med. Presset fik til sidst de ansatte til at holde øje med, hvor mange patienter der døde, imens de stod på ventelisten.

- Vi tænker jo, det er alvorligt, det er defor vi er gået videre med det her nu, siger Margit Roed, ledende oversygeplejerske, Karkirurgisk Afdeling, Rigshospitalet til TV 2 Lorry.

Læs også Hjertesyge patienter får aflyst store operationer

Patienterne på karkirurugisk afdeling har for eksempel indsnævrede og/eller forkalkede blodårer eller for højt indhold af kolesterol. Indenfor de sidste 4 år er 20 procent flere patienter blevet henvist til afdelingen. Men der er ikke kommet flere ressourcer. Til gengæld er der kommet et nyt udskældt IT system - Sundhedsplatformen - og en lang venteliste. 

De ansatte besluttede derfor at undersøge, hvor mange patienter der aldrig når at blive undersøgt.
  
- Vi måtte se, hvor farligt det var at være på ventelisten, forklarer klinikchef Henrik Sillesen. 

Hvor farligt var det?

- Ja, der var jo dødsfald, og det bryder vi os ikke om, siger han.

Ledelsen finder et straksbeløb

De 17 patienter døde, mens de ventede på at blive forundersøgt på afdelingen. Ifølge de ansatte skal alle tilses indenfor for max 2 til 4 uger. I dag betyder ventelisten, at der kan der gå op til 16 uger, inden de bliver forundersøgt på afdelingen, Rigshospitalets har nu straks fundet nye penge:

- Vi har her og nu tilført et forholdvis stort beløb i forbindelse med nogle engangspenge, vi har til resten af året. Det løser problemet her og nu. Men det er klart, det løser jo ikke problemet. Der er vi nødt til også at tilføre ressourcer på den lange bane, siger Per Jørgensen, vicedirektør, Rigshospitalet.

Der er er ingen garanti for, at de var overlevet, hvis de var blevet tilset.  Men de ville have haft mulgihed for at komme i behandling. 

 - Det er klart, at det er noget, der gør indtryk, siger Margit Roed, der er ledende oversygeplejerske på Karkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet 

Region H: Burde kunne klares indenfor budgettet

Regionsrådets formand er tilfreds med, at problemet bliver løst her og nu - men står ikke bare unden videre klar nye penge fremover.

-  Jeg opfatter det som noget, Rigshospitalet kan løse indenfor de budgetter og den ramme, vi har. Derfor vil vi nu følge området tæt, for det her kræver ledelsesmæssig opfølgning, både fra regionsrådets side, men også fra ledelsen på Rigshospitalet, sådan så vi hurtigere kan få nogle kortere ventetider, siger Sophie Hæstorp Andersen (Soc. dem), som er formand for regionsrådet i Region Hovedstaden.

De ansatte er tilfredse med, at der bliver taget affære. Men påpeger, at det virker som om, at pengene ofte bliver tildelt der, hvor der tilfældigvis bliver skabt fokus. De mener, samfundet har brug for en overordnet debat, om hvordan der skal prioriteres i sundhedsvæsenet.

- Jeg tror egentlig, vi er indstillede på - sammen med politikerne - at se på, om der er nogen områder, hvor man bare må sige, at enten er det her bare ikke en offentlig opgave, eller om der er nogen nye dyre behandlinger, der bare ikke er pengene værd. Sådan at vi bruger pengene, der hvor der mest brug for dem, siger Karkirurgisk Afdelings klinikchef, Henrik Sillesen. 

Læs også 17 patienter døde på venteliste på Rigshospitalet

De 17 dødsfald er registreret fra november sidste år til august i år. Rigshospitalets vicedirektør er enig i, at prioriteringsdeabatten er vigtig for at få en saglig diskussion om, hvordan man brugerne pengene bedst. 

 - Det, som vi prøver, er jo at behandle de sygeste patienter først og lave en prioritering på tværs af alle områder og henvisninger. Det skal jo ikke være sådan, at man skal stille et katastrofebillede op for at få penge. Men på den anden side, må man jo sige, når det viser sig, at der er et problem, vi ikke har været opmærksomme på, så er vi jo også nødt til at håndtere det, og det er det, vi gøre nu, siger Rigshospitalets vicedirektør Per Jørgensen.