Arkivfoto Foto: TV2/Lorry

Rigshospitalet var advaret om misbrug af forskningsmidler

Ledelsen på Rigshospitalet blev ifølge Jyllands-Posten allerede i 2010 advaret om misbrug af forskningspenge.

Ledelsen på Rigshospitalets Hjertecenter med centerdirektør Pernille Slebsager i spidsen belv således advaret i starten af 2010 om, at overlæger på centret misbrugte midler til private formål.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten idag.

En stikprøvekontrol afslørede, at mindst 3 hjertelæger misbrugte forskningsmidler til at betale kontingent i fagforeingern med tilbagebetalingskrav og tjenstlige samtaler til følge.

De nye oplysniger får bl.a. politikere i Region Hovedstaden til at kritisere centerdirektøren og chefen for hospitalets bogholderi for ledelsessvigt, fordi de tilsyneladende undlod at reagere på advarslen.

Den radikale Charlotte Fischer, der er medlem af Region Hovedstaden, mener således, at der er tale om et stort ledelsessvigt.