En 36-årig mistede natten til torsdag flere totter hår, da hun blev udsat for vold begået af en anden kvinde.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.
Episoden fandt sted omkring klokken 02:26 på en adresse i Herfølge.
Her begik en 45-årig kvinde fra Glostrup vold mod den 36-årige, der blandt andet fik revet totter af hår ud af sin hovedbund.
Anholdt senere på natten
Politiet blev efterfølgende alarmeret, og godt og vel halvanden time senere klokken 04:00 lykkedes det en patrulje at finde den 45-årige kvinde, som blev anholdt.
Midt- og Vestsjællands Politi skriver i døgnrapporten, at den 45-årige kvinde onsdag fortsat sidder anholdt.
Anklagemyndigheden vil vurdere, om hun skal fremstilles i grundlovsforhør.
TV 2 Lorry har onsdag eftermiddag været i kontakt med vagtchefen hos Midt-og Vestsjællands Politi. Men han kan ikke oplyse nyt om sagerne i døgnrapporten.