Retsmediciner ryster Madsens forklaring om sexmishandling

Angiveligt blev Kim Wall stukket i underlivet, mens hun var døende. Madsen hævder, at det skete timer senere.

Peter Madsens forklaring om, at han først stak Kim Wall mere end syv timer efter hendes død, er meget usandsynlig.

Efter alt at dømme blev hun stukket talrige gange i underlivet, netop som hun var ved at dø, eller kort tid efter hun var død. 

Det siger retsmediciner og overlæge Christina Jacobsen, da hun torsdag afgiver forklaring i drabssagen mod den 47-årige ubådsbygger.

- Vi mener, at læsionerne ved kønsorganerne er påført tættere på dødens indtræden. Det kan være i forbindelse med, at døden er i færd med at indtræde, siger overlægen i Københavns Byret.

Oplysningen kolliderer med Peter Madsens forklaring. Den drabstiltalte insisterer nemlig på, at Wall døde i en ulykke om aftenen 10. august i fjor, og at han først den efterfølgende morgen parterede liget.

Ifølge ham var det i den forbindelse, at han stak den døde journalist i underlivet - alene med det formål at ligdelene skulle gå til bunds, når han efterfølgende smed dem i havet.

Anklagemyndigheden forsøger omvendt at bevise, at Peter Madsen under turen i den hjemmebyggede ubåd "UC3 Nautilus" bandt og mishandlede Wall seksuelt, og at han derefter slog hende ihjel.

Retsmedicinerne har ikke med sikkerhed kunnet konkludere, hvordan Wall døde. Men det kan være sket ved halsoverskæring eller ved kvælning.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik