01:21

1 af 2

Retsforbeholdet: Det stemmer vi om

Det danske retsforbehold i EU skal til folkeafstemning. Her kan du få et overblik over, hvad vi stemmer om.

Den 3. december skal vi stemme om det danske retsforbehold i EU.

Danmark har haft et retsforbehold siden den såkaldte Edinburgh-aftale fra 1993. Retsforbeholdet betyder, at vi har haft undtagelse fra EU's lovgivning på det retlige område.

Når vi skal til stemmeurnerne den 3. december, skal vi ikke stemme ja eller nej til retsforbeholdet, men derimod ja eller nej til, om retsforbeholdet skal erstattes med en såkaldt tilvalgsordning.

Med et ja den 3. december kan den danske regering og et flertal i Folketingets Europaudvalg i fremtiden selv bestemme - eller tilvælge - de EU-love, som landet skal være med i. Det er også et ja til, at Danmark giver EU magten over udformningen af retspolitik.

Ja-partierne lægger stor vægt på, at tilvalgsordningen sikrer, at Danmark fremover kan fortsætte i det europæiske politisamarbejde, Europol.

Nej-partierne mener dog ikke, at vi behøver ryge ud af det europæiske politisamarbejde, hvis vi stemmer nej til tilvalgsordningen. Hvis det bliver et nej, står retsforbeholdet fast, men Danmark kan i stedet søge om at få såkaldte parallelaftaler med EU, mener nej-partierne.

Det synes de forskellige politiske partier

Venstre, de Konservative, Socialdemokrater, de Radikale og SF stemmer for at afskaffe retsforbeholdet, mens Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten er imod at afskaffe retsforbeholdet ud fra det synspunkt, at partierne ikke ønsker at afgive mere suverænitet til EU.

Alternativet anbefaler at stemme for, men afviser at slutte sig til aftalekredsen af ja-partier.

Ja-partierne i Folketinget har indgået en aftale om, hvad Danmark skal sige ja eller nej til, hvis vi får en tilvalgsordning.

Resumé: Her er det, Ja- partierne anbefaler os at sige ja til:

- At ændre det danske retsforbehold, hvor Danmark ikke er med i det retlige samarbejde, til en tilvalgsordning, hvor Danmark fra sag til sag selv vælger, om vi vil være med i ny EU-lovgivning om samarbejde inden for straffe- og civilret.

- Danmarks forhold til det grænseløse Schengensamarbejde forbliver i praksis uændret.

- Danmarks forhold til politisamarbejdet Europol og samarbejdet mellem EU-landenes anklagemyndigheder, Eurojust, forbliver i praksis uændret.

- Danmark vil uden særforhandlinger kunne tilslutte sig allerede vedtagen lovgivning, som vi hidtil ikke har været med i. Det drejer sig om i alt godt 50 allerede vedtagne retsakter.

- Ja-partierne har forhåndssorteret og på forhånd sagt nej til de omkring 20, der handler om asyl- og indvandringspolitik.

- Yderligere 10 retsakter er fravalgt, fordi ja-partierne mener, at de vil stride mod danske retsprincipper, ikke giver store nok fordele for danskerne, eller at de bare hellere selv vil lovgive i Danmark. Det handler blandt andet om behandling af skilsmissesager og af ofre for kriminalitet, adgang til retshjælp og tolkebistand i retten.

- Ja-partierne er enige om, at Danmark bør omfattes af 22 allerede vedtagne retsakter.

Læs mere

Du kan læse mere om folkeafstemningen på regeringens oplysningshjemmeside og retsforbehold.eu.dk, som Folketingets EU-Oplysning står bag.