På Bagsværd Friskole nordvest for København kommer 86 procent af eleverne fra familier med en husstandsindkomst på over 600.000 kroner om året. 71 procent har forældre med lang eller mellemlang uddannelse, og 98 procent er etniske danskere.
Under en kilometer derfra ligger den kommunale folkeskole Skovbrynet Skole, som ifølge sin egen hjemmeside har 72 procent elever fra det nærliggende sociale boligbyggeri Værebro Park og 40 procent elever med andet modersmål end dansk.
Og 13 kilometer borte, i Vanløse, ligger friskolen Ahi International School, hvor 79,5 procent af eleverne kommer fra familier, som modtager over 30 procent af deres indkomst i form af overførselsindkomster. Over 80 procent af eleverne har anden etnisk baggrund end dansk.
De tre skoler illustrerer, hvor forskellig elevsammensætning det er muligt at have inden for en lille geografisk radius i dagens Danmark.
Ikke mindst inden for det private område er der store udsving, og det rejser ifølge en ny analyse fra tænketanken Cevea tvivl om berettigelsen af det statstilskud, som alle frie grundskoler i Danmark modtager.
Analysen opstiller en hitliste med de 10 mest ressourcestærke og de 10 mest ressourcesvage frie grundskoler - med Bagsværd Friskole og Ahi International School som henholdsvis top- og bund-scorer."Privatskolerne klager over, at de har fået nedtrappet deres tilskud, men i den sammenhæng er det en overset diskussion, at der er en ekstrem polarisering mellem privatskolerne.
Gennemsnitligt ser det fint ud med deres sociale ansvar, men det ændrer ikke ved, at der er enkelte privatskoler, som modtager massiv statsstøtte og samtidig forbeholder sig ret til at selektere benhårdt mellem eleverne," siger Jens Jonatan Steen, analysechef i Cevea.
Som omtalt i Kristeligt Dagblad i lørdags har privatskoler og friskoler over en fireårig periode fået beskåret deres statstilskud, blandt andet i kraft af, at den procent af gennemsnitsudgiften til elever i folkeskole, som tilskuddet beregnes efter, er sænket med et procentpoint om året.
I den sammenhæng advarer privatskolernes formand, Kurt Ernst, imod, at tilbuddet i fremtiden kan blive forbeholdt velstillede. Denne advarsel betegner Jens Jonatan Steen som "spøjs" set i forhold til, at der allerede nu er skoler, som stort set er forbeholdt børn af velhavende, etnisk danske akademikere.
"I stort set alle landets kommuner sker der en omfordeling skolerne imellem, så der overføres midler fra de ressourcestærke skoler til de ressourcesvage. En sådan omfordeling bør vi også indføre på privatskoleområdet," siger han.
