Rentehop i Roskilde Bank skal undersøges

Roskilde Bank, der er under afvikling, risikerer at sende adskillige privatkunder ud i personlig ruin med sine nyeste rentestigninger.

Kundernes privatlån stiger til 13 pct. og
boliglån stiger til 10 pct. Et ubevilget overtræk ryger helt op
på 19,4 pct. i rente, og et bevilget overtræk kommer op på 13,4
pct. i rente.Dagbladet Børsen har kendskab til flere kunder, der
trues af personlig konkurs, når rentesatserne træder i kraft 1.
oktober. I alt har Roskilde Bank 10.000 privatkunder og 5000
erhvervskunder i dag, og ifølge banken selv skal de sidste
kunder sparkes ud af døren i 2012.Men bestyrelsesformand Henning
Kruse Petersen afviser, at baggrunden for rentestigningen er at
sende kunderne konkurs.»Nej, tværtimod har vi jo tilkendegivet,
at vi vil hjælpe kunderne videre til andre banker.
Rentestigningen skyldes, at vi skal have rentesatser, som ikke
er konkurrenceforvridende, når vi får statstøtte,« siger Henning
Kruse Petersen.Det er imidlertid højst usikkert, om Roskilde
Bank nødvendigvis skal have høje renter for at overholde
EU-reglerne. Banken modtager statsstøtte, men deltager ikke i
konkurrencen på det danske bankmarked, da banken ikke tager nye
udlånskunder ind.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik