Foto: TV2/Lorry

Foto: Lorry

Foto: Naturstyrelsen, Niels Worm

1 af 3

Rent vand og fisk lokker sæl til Københavns Havn

Københavns Havn er nu så ren, at den ikke kun tiltrækker masser af fisk. Fiskene tiltrækker sæl.

I 2015 kunne man fiske i Københavns Havn. Det er resultatet af en særlig indsats for at rense havnen og holde den fri for spildevand og anden forurening.

Ifølge en undersøgelse huser havnen formentlig omkring 100 fiskearter. Fiskene har tilmed tiltrukket en særlig gæst: nemlig sælen. Den er flere gange set plaske rundt i de københavnske kanaler. Især ved Slusen i Sydhavn og for nyligt i Erdkehlgraven. 

Københavns Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) er begejstret for den rene havn.

- I København har vi en vision om, at Københavns Havn i fremtiden skal byde på endnu flere aktiviteter og naturoplevelser, end den gør i dag.  Det er derfor dejligt, at vi nu har en så sund og varieret natur i havnen, at københavnerne både kan tage på badeferie og fisketur lige uden for deres hoveddør, siger Morten Kabell i en pressemeddelelse.

Ifølge marinebiolog Lars Anker Angantyr viser undersøgelsen, at fiskebestanden i Københavns Havn formentlig er ligeså varieret som ude i Øresund. Man kan spise de fleste, men skal blot holde sig fra fisk, der lever på bunden af havnen som eksempelvis ål, ulk og skrubbe.

Bundfiskene har nemlig et meget højt indhold af kviksølv og ikke spises.