Rektorer: Bondo skader uddannelse

Rektorerne på landets lærerseminarier anklager nu Anders Bondo Christensen for at sabotere uddannelsen.

Her tre dage inden fristen udløber ligger antallet af kvote to-ansøgere til læreruddannelsen 14 procent under sidste år. En udvikling rektorerne mener, at lærerformanden bærer en stor del af skylden for.

For en uge siden frarådede lærernes formand nemlig unge i at søge ind på læreruddannelsen, hvis regeringens heldagsskole bliver indført.

Stefan Hermann er rektor på Professionshøjskolen Metropol. Han er fortørnet over Bondos udtalelse.

- Det er jo helt uacceptabelt, at han på den måde undsiger læreruddannelsen, siger han.

Stefan Herman mener at uddannelsen nu bliver taget som gidsel i en faglig kamp mellem lærerne og Kommunernes Landsforening.

Han bakkes op af resten af landets rektorer og af uddannelsesministeren. Morten Østergaard har netop gennemført en aftale, der løfter kvaliteten af læreruddannelsen, men med udtalelsen fra Bondo føler ministeren sig snigløbet.

- Når vi står foran at optage en masse unge på læreruddannelsen, hjælper det jo ikke, at lærernes formand siger de skal lade være. Jeg synes Bondo skal trække udtalelsen tilbage, siger ministeren.

Kommentaren fra lærernes formand er heller ikke gået ubemærket hen på Blaagaards Seminarium i København.

Men her i klassen gir de studerende snarere regeringen skylden for, at færre unge nu ønsker at blive lærer.

- Det hele er meget forvirrende lige nu. Vi ved ingenting om fremtiden, Det virker bare som om, at der skal ske store forandringer for både lærerfaget og folkeskolen, siger Mina Brandt, som er lærerstuderende på Blågårds seminarium ved København.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik