Rekordtab i IBM efter IT Factory-kollaps.

Det forgangne regnskabsår blev uden sammenligning det mest bloddryppende af slagsen for Danmarks største IT-selskab IBM Danmark med adm. direktør Lars Mikkelgaard i spidsen. Det skriver dagbladet Børsen.

Det primære driftsunderskud
eksploderede fra 58 mio. kr. i 2007 til 400 mio. kr. i 2008 -
blandt andet grundet IBM's rolle i IT Factory-skandalen.
Resultatet efter skat landede på minus 329 mio. kr. mod 130,5
mio. kr. i minus året før.

Isoleret set har IBM valgt at tage en
hensættelse på IT Factory på i omegnen af 125 mio. kr., og
dermed tør selskabet ikke kalkulere regnskabsmæssigt med, at
erstatningssagen, som kurator Boris Frederiksen har indledt mod
IT Factorys revisor, kaster noget nævneværdigt af sig til IBM.

»IT Factory er en meget kedelig sag, som koster os mange penge,
men så længe sagen kører, lader vi kurator om at være den, der
udtaler sig. Vi forventer ikke noget som helst, hvad angår en
eventuel erstatning,« siger Lars Mikkelgaard.Foruden
hensættelserne til IT Factory-sagen er IBM i 2008 blevet ramt
hårdt af ekstraordinære udgifter til at forbedre de
driftscentre, hvor IBM's kunder har deres IT-systemer og data
liggende.