Rekord i julehjælp: "Folk er blevet fattigere"

I dag blev der traditionen tro uddelt julehjælp fra Frelsens Hær. Rekordmange får hjælp i år.

Tanja Olsen og hendes søn Kristoffer på otte var i dag mødt op hos Frelsens Hær på Frederiksberg Allé for at modtage julehjælp.

Familierne får gavekort til at handle i supermarkeder og en sponsorpose med legetøj og madvarer. Og det gør en forskel.

- Det er lidt nemmere, når økonomien er stram. Det gør, at det bliver lidt bedre, siger Tanja Olsen. 

Hendes familie er blot en af mange, der har søgt om julehjælp i år. I vores område modtager over 3.000 familier julehjælp fra Frelsens Hær, og det er rekordmange. 

- Det egentlige problem er, at folk bliver fattigere. Der er en lovgivning, der gør, at man har skåret ned på nogle af ydelserne, og det er folk på de ydelser, der søger julehjælp, siger Lars Lydholm, der er Informationschef i Frelsens Hær. 

Julemad til hele familien

Tanja Olsen er for nylig blevet færdig med en uddannelse som socialrådgiver og leder lige nu efter arbejde, så et tilskud til ekstraudgifterne i julen betyder meget for familien. 

De har fået billetter til at se FCK spille kamp og gavekort på 600 kroner til at købe julemad for i udvalgte supermarkeder.

- Jeg vil kunne dække hele julemiddagen for mig og mine børn, så det er stort, siger Tanja Olsen.

Og for sønnen Kristoffer, der er vild med fodbold, der er fire billetter til en kamp et kæmpe hit. 

- Det skal vi. Hvem kan ikke lide fodbold?, siger han med et smil.  

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik