Rejsestop i firmaer truer flyselskaber

Flere store nordiske selskaber skærer nu kraftigt ned på medarbejdernes flyrejser. Det lægger yderligere pres på flere i forvejen hårdt ramte nordiske flyselskaber. SAS skal hente yderligere 1,1 mia. svenske kroner i år, og denne opgave bliver endnu sværere med færre indtjeningskroner fra de forretningsrejsende, skriver dagbladet Børsen tirsdag.

>>Siden januar har vi lavet en opdatering af vores rejsepolitik. Den
tager højde for, at vi skal være miljøbevidste, og vi skal bruge
vores tid mere effektivt. Det betyder, at vi bruger
telekonferencer meget mere,« forklarer Aldo Liguori fra London,
der er global chef for kommunikation og PR i Sony-Ericsson over
for Børsen.

De telekonference-rum, som Sony-Ericsson råder over,
bliver i øjeblikket brugt hele dagen, og det er en del mere end
tidligere år.Og den multinationale telefonproducent er ikke
alene.

I Nokia er der netop rundsendt en skrivelse, hvor det
indskærpes over for medarbejderne, at en rejse skal godkendes af
de nærmeste chefer, og møderne skal være af stor vigtighed, før
der udstedes tilladelse til at flyve. Ordningen løber til
udgangen af juni, og så vidt vides, har Nokia ikke lavet den
slags ordninger før, skriver Børsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik