Regnvand skal blive i haverne

Danske husejere kan på én gang få smukkere haver og forebygge massive oversvømmelser, hvis de holder regnvandet i haverne i stedet for at lede det ud i kloakkerne. Det er idéen bag et samarbejde mellem Miljøministeriet og Haveselskabet, der skal inspirere husejerne til at se på regnvandet som en gave til haven frem for en trussel mod kælderen, som kun kloakken kan afværge, skriver Berlingske..

Milliarder kan spares

Beregninger viser, at kommunerne kan spare milliarder af kroner, hvis landets haveejere holder regnvandet væk fra kloakken. Således har Københavns Energi anslået, at det er fem milliarder kroner billigere at håndtere regnvandet lokalt end at udbygge kloaksystemet til at kunne håndtere den stigende mængde nedbør, som klimaforskerne forventer de kommende årtier.
»Haveejerne spiller en vigtig rolle, når det gælder om at undgå oversvømmelser efter heftig regn. Haverne kan opsamle regnvand, så det bliver forsinket på vej til kloakken, eller slet ikke belaster kloaksystemet. Regnvand bør betragtes som en ressource, der kan give flotte, kreative haver. Desuden arbejder jeg på at gøre det økonomisk attraktivt for boligejerne at undgå at sende regnvand i kloakken,« siger miljøminister Karen Ellemann (V).
Som reglerne er i dag, kan kommunerne dog ikke tvinge husejerne til at holde regnvandet inde i deres haver. Husejerne kan få op til halvdelen af tilslutningsbidraget til kloaknettet tilbage, dvs. 21.000 kroner, hvis de undlader at sende regnvandet ud i kloakken. Og et udvalg ser for tiden på, om det økonomiske incitament kan forstærkes


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik