Regionsrådsformand tav om underskud

Formanden for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, bliver nu kritiseret for at have dækket over den dårlige økonomi, der var i forbindelse med melodigrandprix-et.

Allerede tilbage i maj måned fik hun at vide, at selskabet bag Eurovision var meget presset økonomisk. Det skriver MetroXpress.

Dengang lød det forventede underskud på 36 millioner kr.

Men de tal gav Sophie Hæstorp Andersen ikke videre til forretningsudvalget i Region Hovedstaden.

Avisen skriver, at hun i begyndelsen af juni i stedet oplyste, at det anslåede underskud var på 20,3 millioner kroner og, at det måske kunne vokse med 8,5 millioner kroner.

Sophie Hæstorp Andersen siger til MetroXpress, at hun ikke gik videre med tallene, fordi det blot var en foreløbig prognose.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik