Regionsrådsformand raser mod regeringen: "En skændsel"

Region Hovedstadens regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen frygter, at sundhedsvæsenets regionale forankring forsvinder, hvis regeringen får sin vilje.

- Det er den helt forkerte vej at gå.

Sådan lyder reaktionen fra Region Hovedstadens regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen (soc.dem), i kølvandet på nyheden om, at flere medier erfarer, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i morgen, onsdag, vil lægge op til at nedlægge regionsrådene.

At regeringen vil give regionerne, som driver sygehusene, dødsstødet, vækker alt andet end begejstring hos Sophie Hæstorp Andersen.

- Det regionale demokrati giver os politikere mulighed for at komme i dialog med de mennesker, der bor her i regionen og tage deres problemstillinger alvorligt. Det vil gå tabt, hvis man fjerner regionsrådene og i stedet lægger mange af de beslutninger, som borgerne er optaget af, ud til bestyrelseslokaler eller embedsmænd, som er langt væk fra medarbejderne og borgernes hverdag, siger hun til TV 2 Lorry.

Interview med formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S).

Ifølge TV2 vil regeringen blandt andet skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet ved at oprette en politisk udpeget bestyrelse under sundhedsministeriet, som skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.  

Derudover skal fem sundhedsforvaltninger stå for driften af sygehusene og akutberedskabet.

quote - Det har været en grotesk lukket proces. Men det kommer bestemt ikke bag på mig, at det kommer. 

Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden, soc.dem.

Frygter lokal forankring forsvinder

Sophie Hæstorp Andersen mener, der er tale om en centralisering af sundhedsvæsenet, og hun frygter, at den lokale forankring forsvinder.

- Med sundhedsfællesskaber med indirekte valgte politikere risikerer vi, at hvis man bor i en kommune, der ikke er repræsenteret i bestyrelsen, har man reelt ingen indflydelse på, hvad der sker, siger hun.

Det vil regeringen erstatte regionerne med, erfarer TV2:

Fortørnet over processen

Ud over kritikken af selve udspillet er Sophie Hæstorp Andersen også stærkt fortørnet over processen frem mod regeringens fremlæggelse i morgen onsdag. Hun mener ikke, at regionerne, lægerne og andre fagpersoner er blevet hørt, inden regeringen fremlægger sit udspil.

- Det har været en grotesk lukket proces. Men det kommer bestemt ikke bag på mig, at det kommer. Men jeg er da dybt skuffet over processen, for man har jo ikke spillet med åbne kort og inviteret indenfor til drøftelser af fordele og ulemper.

- Alene det, at jeg ikke er orienteret om det, men skal erfare i medierne, at regeringen vil nedlægge regionsrådene, er jo et eksempel på, hvor lukket denne her debat har været, og det mener jeg ikke tjener et demokrati.

- At man fjerner et demokratisk valgt led er en skændsel i forhold til, hvor vigtige beslutninger, der træffes i regioner og kommuner. lyder det fra Sophie Hæstorp Andersen.

Det er usikkert, hvornår regionsrådene ifølge regeringen skal nedlægges. I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen. Der var senest valg i efteråret 2017.

Ifølge TV 2s oplysninger vil regeringen sammenlagt afsætte seks milliarder kroner til sundhedsvæsnet frem mod 2025. Sundhedsudspillet ventes præsenteret onsdag klokken 10.

DET VED VI OM REFORMEN

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Stormflod (1)

Ny rapport om kæmpe ø-projekt får lunken modtagelse: "Det er simpelthen dødens pølse"

Enhedslistens erhvervsordfører Victoria Velasquez

Enhedslisten vil give gavekort til millioner af danskere

vote-hilleroed.jpg

Magten kan skifte ved kommunalvalget i Hillerød - nu vil V og S vise deres forskelligheder

20150610-174750-3-1920x1644we.jpg

playDansk Folkeparti reagerer på regnskabsrod for 37 millioner kroner

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere