Regionerne vil blæse på eksperternes sygehusplan

Regionerne går nu til angreb på den storstilede plan for fremtidens sygehus-struktur. En ekspertgruppe har anbefalet regeringen at samle patienterne på færre og større supersygehuse, men modstanden mod eksperterne er massiv i regionerne.

De forsøger nu hver især at stikke kæppe i hjulet på
den store omlægningsplan.»Nærdemokrati er helt afgørende, når vi
taler om sygehuse. Som lokale politikere har vi forståelse for
lokale behov og viden om konkrete forhold. Vi ved, at det er
helt afgørende at inddrage borgerne i de her processer. Men det
er ekspertpanelet fuldstændig ligeglad med«, siger formand for
Region Hovedstaden Vibeke Storm Rasmussen (S) til
Politiken.»Fred være med eksperternes anbefalinger. Vi laver
vores egne planer og forsøger at styre efter den udvikling, vi
tror er den rigtige for vores region«, siger hun.Konsekvensen er
stor uenighed om, hvordan patienterne skal behandles i
fremtiden. Der er forskel på, hvad regionerne hver især finder
uacceptabelt, men et kritikpunkt samles de om: Eksperterne har
ikke lyttet og sat sig ordentligt ind i lokale forhold. »Vi
tager deres vurdering til efterretning, men vi anerkender den
ikke. Det virker, som om, de har trukket en fast model ned over
hovedet på Sjælland uden at tænke på regionens særlige
situation«, siger regionsformand for Sjælland Kristian
Ebbensgaard (V) til Politiken.Landets sygehusvæsen skal de
kommende år bygges om og ud for 25 mia. kr. Regionerne har selv
mange forslag til, hvordan det skal ske, og i 2007 nedsatte
regeringen Erik Juel-udvalget til at vurdere regionernes
sygehusplaner. I november 2008 offentliggjorde udvalget sine
anbefalinger om, hvordan de første 15 af de 25 mia. bør
fordeles. Senest 1. februar skal regeringen afgøre, om den vil
følge anbefalingerne, eller om der skal tages flere lokale
hensyn.Formand for ekspertudvalget, Erik Juel, oplyser, at
udvalget nu har afleveret sine anbefalinger til regeringen og
derfor ikke ønsker at kommentere kritikken. Det ønsker
sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) heller ikke.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik