00:29

Regionens første forsinkelsesvej: Kan suge 128 m3 regnvand

Frederiksberg Kommune har netop indviet en ny type forsinkelsesvej, hvor vandet trænger ned igennem asfalten og forsinkes i store magasiner, inden det løber videre ud i kloakken.

De seneste års mosterregn har været ødelæggende for husene på Æreøvej på Frederiksberg. Oversvømmede kældre og deraf tømte pengepunge, har været katastrofale for vejens beboere. 

Men nu kan husejerne ånde lettet op. 

For nu er vejen blev ombygget til en såkaldt forsinkelsesvej, der kan den rumme 128 m3 regnvand.

Det betyder, at beboerne på vejen er langt bedre stillet end tidligere, når der kommer ekstrem regn. 

Læs også Ny fortovsflise skal klimasikre København

I stedet for at lægge sig på overfladen trænger vandet nemlig ned i magasinet og bliver opsamlet der, inden det løber videre. Dermed aflastes kloakken, hvilket gør risikoen for oversvømmelser mindre.

Borgmester Jørgen Glenthøj, Kons, ser frem til de første erfaringer med den nye vejtype.

- Jeg er glad for at vi tager endnu et skridt i retning af en mere robust by i forhold til klimaændringer og deres konsekvenser. Det er et langt sejt træk at klimasikre en hel by, men vi er i fuld gang i et konstruktivt samarbejde med blandt andre Københavns Kommune og Frederiksberg Forsyning. I de kommende år vil flere og flere små og store konkrete løsninger komme til – ikke mindst veje af denne type, siger han. 

Læs også Frederiksberg indvier regionens første forsinkelsesvej