Regionens bilister buler - og stikker af fra ridserne

Ni ud af ti gange smutter folk uden at lægge en seddel, når de har ridset en parkeret bil på P-pladsen.

Det er en ærgerlig fornemmelse at komme tilbage til bilen efter en indkøbstur med favnen fuld af poser, og så er sidespejlet ødelagt eller døren ridset.

Og tilmed er der ikke efterladt en seddel med et nummer på den, der har gjort det. 

Mere end hver tredje dansker har oplevet at komme tilbage til en parkeret bil og konstateret, at den har fået en bule, ridse eller lignende. Det er samtidig kun hver tiende, der ved, hvem der har lavet skaden. 

Det viser en undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring. 

I undersøgelsen bliver bilisterne spurgt, om de inden for de sidste tre år har oplevet, at deres bil har fået skader, mens den har været parkeret. 

I København og på Sjælland svarer henholdsvis 5 % og 9 %, at de har oplevet det flere end tre gange. Det er oftere end i resten af Danmark, hvor kun 1 % har oplevet tilsvarende. 

Ingen seddel

De fleste glemmer dog at smide en seddel i forruden, med et undskyld og et telefonnummer, når de har ramt en anden bil på parkeringspladsen. Her viser undersøgelsen, at vi i hele landet er rigtig dårlige til at tage skylden for ridsen. Ni ud af ti gange smutter folk uden at lægge en seddel. 

I Hovedstaden svarer 88 %, at der ikke lå en seddel, der fortalte, hvem der havde lavet skaden.

På Sjælland er 92 %, der er kommet tilbage til en bulet bil uden seddel, men værst står det dog til hos nordjyderne, hvor hele 94 % er kommet tilbage til en ridset bil uden seddel i vinduet. 

Undersøgelse fra Kantar Gallup/Gjensidige
Undersøgelse fra Kantar Gallup/Gjensidige
Foto: Gjensidige Forsikring

Bak ind

Der er især rift om P-pladserne her i julemåneden, hvor mange skal handle gaver og knas. Og der en en måde at mindske risikoen for at komme til at skade andre biler, når man skal manøvrere køretøjet ind på en trang plads. 

- Vi ved, at det kan reducere risikoen for uheld, hvis man bakker ind i parkeringsbåsen. Det kan være svært at orientere sig på parkeringspladser, hvor der ikke er megen plads. Vi ser blandt andet alt for mange sager, hvor to biler bakker ind i hinanden. Det er en unødvendig skade på bilen, som man let kan undgå, hvis man bare bakker ind, siger Kim Rud-Petersen, koncerndirektør Nordic i Gjensidige Forsikring.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik