05:13

Video: Bax Lindhardt - Scanpix

Region Sjælland mangler læger: "Vi ligger, som vi har redt"

Spidskandidater fra Region Sjælland diskuterede til aftenens debatmøde, hvordan man kan finde en løsning på de manglende læger i regionen.

Søndag aften er spidskandidaterne fra Region Sjælland inviteret til debat om, hvorvidt sygehusene er gode nok i Region Sjælland. Kandidaterne skal nemlig stå på mål for de beslutninger, der er truffet de seneste fire år og give deres bud på, hvordan man kan løse Region Sjællands mange udfordringer. 

For den 21. november handler det nemlig ikke kun om at sætte et kryds til kommunalvalget, men også til Regionsrådsvalget. Det er regionerne, der blandt andet står for at drive landets sygehuse. 

Vi vil have et udvalg, som skal arbejde med arbejdsmiljø og rekruttering. De to ting hænger nemlig rigtig godt sammen.

Peter Jakobsen, Dansk Folkeparti. 

Sammenligner man Region Sjælland med de andre fire regioner, så adskiller regionen sig på flere områder. 

'Vi kan ikke engang holde på dem, der bor i regionen'

Ifølge Region Sjællands egne tal mangler der 120 speciallæger og 40 reservelæger på sygehusene. 

- Vi ligger, som vi har redt. For det der er sket, det er, at vi har forringet arbejdsvilkårene på sygehusene både for lægerne og sygeplejerskerne. Der er mange fra regionen, som flytter til hovedstaden. Det er et selvstændigt problem, at vi ikke engang kan holde på dem, der bor i regionen, forklarer Bruno Jerup fra Enhedslisten. 

Det handler jo også om, at man har fleksible arbejdstider. 

Jacob Jensen, Venstre. 

Peter Jacobsen fra Dansk Folkeparti mener også, at det handler om arbejdsmiljøet: 

- Vi skal have mere fokus på medarbejderne og arbejdsmiljøet. Vi vil have et udvalg, som skal arbejde med arbejdsmiljø og rekruttering. De to ting hænger nemlig rigtig godt sammen, siger han. 

 

Læs også

Arbejdsmiljøet er det afgørende

Venstres Jacob Jensen, som går efter at blive regionsrådsformand, er enig med de andre spidskandidater om, at det handler om arbejdsmiljøet. Men her ønsker han i højere grad også at sætte fokus på arbejdstiderne: 

- Det handler jo også om, at man har fleksible arbejdstider. Fleksible muligheder for, måske i starten af sin karriere, at have lidt mindre tid for til gengæld lidt senere, når børnene er fløjet fra redden, at have lidt bedre tid, forklarer han. 

Se debatten om lægemangel i Region Sjælland øverst i artiklen. Du kan finde alle debatterne her, hvor du også kan læse mere om alle de kandidater, der stiller op til Regionsrådets 41 pladser. 

Læs også Fyrede sygeplejersker kan måske få job i Region Sjælland