Region klager over fredning

Region Sjælland klager nu til Natur- og Miljøklagenævnet over Fredningsnævnets afgørelse i december om en fredning langs Ledreborg Allé.

Det anbefaler et enigt forretningsudvalg i Regionen, og Regionsrådet ventes at følge indstillingen, skriver DAGBLADET Roskilde.

I forvejen har Lejre Kommune og en lang række lodsejere klaget til Natur- og Miljøklagenævnet over Fredningsnævnets afgørelse, som mange finder alt for restriktiv, skriver avisen.

Fredningen blev sidste år rejst af Danmarks Naturfredningsforening og kommunerne Lejre og Roskilde for at forhindre grusgravning langs alléen.

Men Regionen mener, at hensyn til råstoffer vejer tungere, da fredningen vil kunne få negative konsekvenser for forsyningen til hovedstaden og regionen:

- Det er fantastisk gode råstoffer, som er meget svære at finde, og som ikke vil kunne graves med fredningen, siger miljødirektør Jan Huus Vestergaard, Region Sjælland, til DAGBLADET Roskilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik